Urter og blomster gennemstrømmet af biers summen & fugles kvidren

Følger du vejen over de bløde bakker vest for Hillerød, finder du Lille Ildfugl Tehave.

Her dyrker vi urter og blomster til urtete, som komponeres med smag, skønhed og sanselighed for øje.

Alle ingredienserne er dyrket, høstet og tørret lige her hos os – lokalt og i lille skala, så vi kan have hjertet med hele vejen.

Vi dyrker urterne i vores tehave, og sanker respektfuldt på hybenroserne i hækken, hyldeblomsterne i krattet og fra gårdens gamle lindetræer, mens fugle, vildt og insekter nysgerrigt følger med.

HYLDEMOR

MORGENSANG

HYLDEMOR URTETE

TEKANDE GLAS 650 ML

MORGENSANG URTETE

I SAMARBEJDE MED NATUREN

En jord i balance

I tehaven arbejder vi med at opbygge jorden med kompost og plantemateriale, så vi får skabt en sund jord i balance, hvor mikroorganismer, svampe og regnorme kan trives. Vi høster ikke uden at give tilbage, og det vi giver, er naturligt.

Naturlig gødning

Når vi gøder i tehaven, sker det med komposteret halm og hestemøg fra vores to heste, Julle og Beauty. Vi komposterer efter biodynamiske principper, hvor vi tilsætter præparater, som styrker kompostens livskraft og vitalitet.

Fokus på biodiversitet og bestøvere

Tehaven er omgivet af krat, træer, buske, skrænter og et par vandhuller, der danner levesteder for fugle, insekter og vilde dyr. Selve tehaven bugner af mad til bestøvere og insekter, som vi skal værne om.